En menstruationscyklus varer typisk mellem 23 og 35 dage, men der kan være store individuelle forskelle. Cyklussen begynder på den første dag med blødning og varer frem til dagen før næste menstruation starter.
Her får du en forklaring på, hvordan cyklussen fungerer, hvad der er normalt, og hvorfor længden kan variere fra måned til måned.

Sådan beregner du længden af din cyklus

Du beregner længden af din cyklus ved at tælle antallet af dage fra første dag med blødning til dagen før næste menstruation starter.
Eksempel: Startede din menstruation den 1. januar og fik du din næste menstruation den 29. januar, så varede din cyklus 28 dage.

Mange kvinder oplever, at cykluslængden varierer med et par dage fra måned til måned – og det er helt normalt. Faktorer som stress, sygdom, rejser og hormonforandringer kan påvirke længden.

Du kan læse mere om de fire faser i artiklen Menstruationscyklus – forstå de 4 faser og beregn din næste menstruation

De fire faser i menstruationscyklussen

Din cyklus er perioden fra menstruationens start og frem til sidste dag inden næste menstruation kommer. Kvindens cyklus består af fire biologiske faser, som alle påvirker både krop og humør, fordi dine hormoner stiger og falder i løbet af perioden

1 Menstruationsfasen (dag 1–5)

Livmoderslimhinden afstødes, og blødningen begynder. Hormonerne østrogen og progesteron er lave, og kroppen gør klar til en ny cyklus.


2 Follikelfasen (dag 6–14)

Østrogen stiger, og et æg modnes i æggestokken. Livmoderslimhinden opbygges igen.

3 Ægløsning (omkring dag 14)

Et modent æg frigives, og du er mest fertil. Slimhinden i livmoderen er klar til at modtage et befrugtet æg.

4 Lutealfasen (dag 15–28)

Efter ægløsning producerer kroppen progesteron for at fastholde slimhinden. Hvis ægget ikke befrugtes, falder hormonproduktionen, og en ny menstruation begynder.

Du kan læse mere om de 4 faser og beregne, hvornår du selv befinder dig i dem i vores artikel Beregn din cyklus og forstå de 4 faser i menstruationscyklusH2

Hvornår er en cyklus regelmæssig – og hvornår er den uregelmæssig?

De danske sundhedsmyndigheder definerer en regelmæssig cyklus som en, der varer mellem 23 og 35 dage.
Hvis din cyklus ofte er kortere eller længere end dette, eller varierer med mere end 7 dage fra måned til måned, så kaldes den uregelmæssig.

En uregelmæssig cyklus er ikke altid et tegn på sygdom, men det kan være en god idé at føre kalender eller bruge en ægløsningstest, temperaturmetoden eller sympto-thermal metoden for at forstå mønsteret.

Kan livsstil og alder påvirke cyklussen?

Ja, både alder og livsstil har betydning for, hvor stabil din cyklus er.
I teenageårene kan cyklussen være uregelmæssig, fordi kroppen stadig finder sin hormonrytme.
Hos voksne kvinder kan søvn, stress, kost og vægtændringer også påvirke hormonbalancen.
I årene op til overgangsalderen bliver cyklussen gradvist kortere og mere uforudsigelig.

Sådan kan du lære din cyklus bedre at kende

Jo bedre du kender din cyklus, jo lettere er det at forstå kroppens signaler. Du kan:


• Bruge en menstruationsapp eller kalender til at notere første og sidste dag af din menstruation
• Måle din temperatur hver morgen og følge BBT-kurven
• Observere forandringer i udflåd – det fortæller ofte, hvornår ægløsningen nærmer sig. Det kan du læse mere om i vores artikel Sådan viser dit udflåd, hvor du er i din cyklus

Vil du have en mere bæredygtig måde at håndtere menstruationen på, kan du læse vores 

Hvornår bør du søge læge ved uregelmæssig cyklus?

Hvis din cyklus pludselig ændrer sig markant, bliver meget kort eller lang, eller du springer flere menstruationer over, bør du tale med din læge.
Det samme gælder, hvis du har meget kraftige blødninger, smerter eller mistanke om hormonel ubalance som eksempelvis PCOS

Kilder: Sundhed.dk, Læger Formidler, Netdoktor.dk, Rigshospitalet