Temperaturmetoden – også kaldet basaltemperaturmetoden – er en enkel og naturlig måde at lære din krop og din cyklus bedre at kende på. Ved at måle din temperatur hver morgen kan du følge de hormonelle udsving, som sker i løbet af en cyklus – og se, hvornår din ægløsning typisk finder sted.

Metoden bruges ofte som en del af naturlig prævention, men den kan i lige så høj grad bruges som et redskab til at kende din cyklus og vide, hvornår du er fertil eller ikke fertil. En viden, der også kan bruges, hvis du ønsker at blive gravid eller bare ønsker at leve i overensstemmelse med din cyklus.

Læs mere om at leve cyklisk i vores artikel Hvad betyder en cyklisk livsstil? Lev efter din cyklus

Læs mere om temperaturmetoden som hormonfri prævention her

Hvad er temperaturmetoden?

Temperaturmetoden handler om at observere små ændringer i din kropstemperatur, som hænger tæt sammen med hormonforandringer i løbet af din cyklus. Den temperatur, du måler, kaldes basaltemperaturen – det vil sige din kropstemperatur i fuldstændig hvile, lige når du er vågnet om morgenen.

Efter ægløsningen frigiver kroppen hormonet progesteron, som får temperaturen til at stige en smule – typisk mellem 0,2 og 0,5 grader. Denne stigning bliver ved, indtil din menstruation starter igen. Det er derfor, man kan bruge temperaturmetoden til at se, hvornår ægløsningen er sket, og hvor lang din lutealfase (tiden fra ægløsning til menstruation) er.

I nedenstående kurve kan du se, hvordan temperaturen typisk udvikler sig i løbet af en gennemsnitlig cyklus på 28 dage. Som man kan se i kurven, så vil temperaturen stige i døgnet efter ægløsning og forblive på et højere niveau indtil næste menstruation starter

Temperaturmetoden og graf der viser hvordan temperaturen ændrer sig efter ægløsning

Basaltemperatur og hviletilstand

For at målingerne bliver præcise, skal temperaturen tages i hvile. Det betyder, at du måler temperaturen, før du står op, taler, spiser, drikker eller bevæger dig for meget. For at få tilpas præcise resultater til at kunne bruge metoden reelt, så skal du bruge et termometer, som viser to decimaler i stedet for ét. Det vil sige, at termometret eksempelvis vil skrive 37,24 grader i stedet for 37,2 grader.

Du kan finde vores termometre til temperaturmetoden lige her

Hvis du måler din temperatur regelmæssigt over flere måneder, begynder du at kunne se et tydeligt mønster i din temperaturkurve – med en lavere temperatur i den første halvdel af cyklussen og en højere temperatur efter ægløsningen.

Hvorfor kan temperaturmetoden hjælpe dig med at forstå din cyklus?

Temperaturmetoden er ikke kun relevant for kvinder, der vil undgå eller opnå graviditet. Den giver også en dybere forståelse af din krop og kan hjælpe dig med at:

• Genkende hormonelle ubalancer, fx hvis temperaturen ikke stiger efter ægløsning
• Få indblik i, om du overhovedet har ægløsning
• Lære, hvor lang din cyklus og lutealfase er
• Forstå symptomer som humørsvingninger, energifald eller brystspænding i relation til hormonændringer

Kvinder med uregelmæssig cyklus eller PCOS kan især have glæde af metoden, fordi den giver et konkret indblik i, hvordan kroppen reagerer måned for måned.

Læs mere i vores artikel Temperaturmetoden ved PCOS

Sådan måler du korrekt ved temperaturmetoden – trin for trin

  1. Mål temperaturen hver morgen, lige når du vågner – inden du står op.

  2. Brug altid det samme termometer.

  3. Notér temperaturen i en app, et cyklusdiagram eller på papir.

  4. Sørg for at sove mindst 3–4 sammenhængende timer før målingen.

  5. Mål på samme tidspunkt hver dag, så resultaterne kan sammenlignes.

Vælg det rigtige termometer til temperaturmetoden

Et almindeligt febertermometer er ofte ikke præcist nok. Vælg i stedet et termometer beregnet til basaltemperatur. Det vil sige et termometer, som måler to decimaler i stedet for ét. 

Hvad viser resultaterne i basal temperaturmetoden dig?

Når du ser på din temperaturkurve, kan du normalt opdele den i to faser:

• Follikelfasen: Temperaturen er lav, indtil ægløsningen nærmer sig.
• Lutealfasen: Temperaturen stiger efter ægløsning og forbliver høj indtil næste menstruation.

Der er i alt 4 faser i løbet af en menstruationscyklus, som du kan se i nedenstående diagram

Menstruationscyklus og de 4 faser

 

Læs mere om de 4 faser i vores artikel Hvor mange dage varer en cyklus

Hvis din temperatur ikke stiger, kan det være et tegn på, at ægløsning ikke har fundet sted, og hvis der er langt imellem dine ægløsninger kan det være et tegn på, at du har uregelmæssig cyklus. Omvendt kan en stabil stigning, der falder nogenlunde ens hver morgen, hjælpe dig med at bekræfte, at kroppen fungerer normalt hormonelt.

Når din temperatur er uregelmæssig

Hvis din cyklus er meget uregelmæssig, temperaturen varierer kraftigt, eller du oplever, at der ikke sker et tydeligt temperaturskift måned efter måned, kan det være en god idé at få en snak med din læge. Det kan fx skyldes hormonelle ubalancer, lavt progesteron eller PCOS.

Du kan læse mere om PCOS i vores artikel PCOS symptomer. Hvordan ved jeg, om jeg har PCOS?

Fordele og begrænsninger ved temperaturmetoden

Temperaturmetoden er en værdifuld måde at forstå kroppen på, fordi den giver indsigt i, hvordan dine hormoner arbejder.
Men det er vigtigt at huske, at metoden kræver tålmodighed og regelmæssig måling – og at den kun viser ægløsning, efter den har fundet sted.

For mange kvinder er temperaturmetoden et første skridt mod bedre cyklusforståelse, større kropsbevidsthed og naturlig hormonbalance.

Ofte stillede spørgsmål om temperaturmetoden

Hvad får jeg ud af temperaturmetoden, hvis jeg ikke prøver at blive gravid?

Du lærer at genkende dine hormonelle rytmer og forstår bedre, hvorfor du har bestemte symptomer på bestemte tidspunkter.

Kan jeg bruge metoden ved uregelmæssig cyklus eller PCOS?

Ja, men det kan tage lidt længere tid at aflæse mønstre. Det er dog et godt redskab til at observere, om ægløsning finder sted.

Hvilke fejl skal jeg undgå?

Uregelmæssige måletider, søvnmangel, alkohol og sygdom kan påvirke temperaturen. Vær konsekvent, og se på den samlede kurve – ikke enkelte udsving.