Temperaturmetoden, også kaldet sikre perioder eller den basale temperaturmetode (BBT), er en naturlig og hormonfri præventionsform. Ved at måle din temperatur hver morgen kan du lære at kende din cyklus og finde ud af, hvornår du er fertil – og hvornår du ikke er.
Temperaturmetoden bruges både af kvinder, der ønsker at blive gravide, af dem, der ønsker at undgå graviditet uden brug af hormoner og så også af kvinder, som bare gerne vil kende deres cyklus.
Hvad er temperaturmetoden?
Temperaturmetoden går ud på at måle din basale kropstemperatur BBT i munden eller endetarmen. Brug altid samme metode hver morgen, og gør det inden du står op, drikker eller bevæger dig.
Efter ægløsning vil temperaturen stige med ca. 0,2-0,5 °C og forblive forhøjet, indtil din menstruation begynder. Denne temperaturændring bruges til at identificere, hvornår i cyklussen du er fertil, og hvornår du har "sikre perioder".
Metoden er en af de mest anvendte former for naturlig prævention og er populær blandt kvinder, der ønsker at undgå hormonel påvirkning.
Sådan virker temperaturmetoden
Temperaturmetoden bygger på, at kvindens basale kropstemperatur ændrer sig i løbet af cyklussen. Ved at måle temperaturen hver morgen kan du identificere, hvornår du er fertil – og hvornår det er sikkert at have ubeskyttet sex.
Temperaturændringer og cyklusforståelse
• Før ægløsning: Temperaturen er lav og stabil
• Efter ægløsning: Temperaturen stiger med ca. 0,2-0,5 °C og forbliver høj frem til menstruationen
• Fertile dage: Starter ca. 5 dage før ægløsning og slutter 1-3 døgn efter
• Sikre perioder: Starter typisk 2-3 dage efter temperaturstigningen og varer indtil næste menstruation.
Hvis du ønsker at bruge temperaturmetoden er det vigtigt, at du bruger et termometer, som viser to decimaler. Eksempelvis 37,24°C og ikke 37,2°C. Et termometer med et decimal er ikke præcist nok til metoden.
Du kan finde vores termometre, der egner sig til basal temperaturmetoden lige her
Sædceller kan overleve op til 5-6 dage i kvindens krop, og ægget kan befrugtes i op til 24 timer efter ægløsning. Derfor bør du undgå ubeskyttet sex i den fertile periode, hvis du ikke ønsker at blive gravid.
Bekræft ægløsning med ægløsningstest
Selvom temperaturmetoden viser, at ægløsning er sket (med en temperaturstigning), kan du ikke vide præcist hvornår ægløsningen finder sted – før bagefter. Hvis du ønsker at være ekstra sikker og følge din cyklus tættere, kan du bruge ægløsningstests som supplement.
En ægløsningstest måler stigningen i LH-hormonet, som sker 24–36 timer før ægløsning. Ved at kombinere temperaturmetoden med ægløsningstests får du et mere detaljeret billede af dine fertile dage – især hvis du ønsker at undgå graviditet med større sikkerhed, eller hvis du prøver at blive gravid.
Du finder vores udvalg af ægløsningstests her:
Prævention i den fertile periode
Hvis du ønsker samleje i den fertile periode – hvor mange kvinder oplever øget lyst – skal du bruge beskyttelse, hvis du ønsker at undgå graviditet.
Du finder vores hormonfri prævention lige her
I denne artikel kan du læse, hvordan du bruger et pessar korrekt – og her finder du en guide til korrekt brug af kondom
Bemærk: Pessar beskytter kun mod graviditet og ikke mod kønssygdomme.
Fordele ved temperaturmetoden
• Hormonfri og naturlig prævention
• Giver større forståelse for din cyklus
• Bruges både til at undgå og opnå graviditet
• Ingen fysiske bivirkninger
• Økonomisk i længden
Usikkerhed ved temperaturmetoden
Selvom temperaturmetoden kan være effektiv, er der flere forbehold, du skal være opmærksom på:
• Metoden kræver daglige målinger på samme tidspunkt hver morgen – helst før du overhovedet står ud af sengen
• Feber, søvnmangel, stress, alkohol og sygdom kan påvirke temperaturen og gøre dataene usikre
• Metoden er mindre egnet til kvinder med uregelmæssige cyklusser
• Den beskytter ikke mod kønssygdomme
• Hvis metoden ikke bruges konsekvent og korrekt, falder præventionseffektiviteten betydeligt
• Den fertile periode kan variere fra cyklus til cyklus, og der kræves erfaring for at tolke data korrekt
Hvor sikker er temperaturmetoden?
Temperaturmetoden kan være en effektiv form for prævention, men sikkerheden afhænger i høj grad af, hvordan metoden bruges. Ved perfekt brug, hvor du måler korrekt hver morgen, tolker dine data rigtigt og undgår ubeskyttet sex i den fertile periode, anslås metoden at være op til 98 % sikker. Det betyder, at færre end 2 ud af 100 kvinder vil blive gravide over et år ved konsekvent og korrekt brug.
Ved typisk brug – hvor der kan ske fejl i målingen, fortolkningen eller tidspunktet for samleje – falder sikkerheden til omkring 77-88 %. Det svarer til, at 12-23 ud af 100 kvinder vil blive gravide på et år.
Temperaturmetoden kræver altså både daglig opmærksomhed, regelmæssig livsstil og gode vaner. Selv små udsving som dårlig søvn, sygdom, stress eller alkohol kan påvirke temperaturen og gøre det sværere at tolke dine data korrekt. Derudover er metoden mindre velegnet for kvinder med uregelmæssige cyklusser, hvor det kan være sværere at forudsige ægløsning.
For at øge sikkerheden anbefales det ofte at kombinere temperaturmetoden med andre metoder, fx observation af livmoderhalsslim sammenholdt med temperaturmetooden. Den kaldes sympto-thermal metoden, og den kan du læse mere om her. Du kan vælge at bruge af cyklusapps eller cykluscomputer.
Læs mere om brugen af cykluscomputere her
Find vores udvalg af cykluscomputere her
Læs mere om, hvordan udflåd ændrer sig i løbet af en menstruationscyklus her (link)
Hvilket termometer skal man bruge til temperaturmetoden BBT?
For at metoden virker, skal du bruge et basaltermometer, der måler med to decimaler. Et almindeligt febertermometer er ikke præcist nok. Du finder vores udvalg af termometre her. Alle egner sig til temperaturmetoden, og her finder du både enkle digitale termometre med to decimaler og avancerede løsninger, der kan overføre dine data automatisk til en fertilitetsapp.
Er temperaturmetoden noget for dig?
Temperaturmetoden egner sig især til kvinder og par, som ønsker en naturlig og hormonfri tilgang til prævention – og som er villige til at lære deres cyklus at kende og følge metoden konsekvent.
Det er igen vigtigt at understrege, at metoden udelukkende har fokus på at undgå graviditet eller opnår graviditet. Den beskytter ikke mod kønssygdomme, så hvis du er i en periode, hvor dit sexliv nydes med flere forskellige partnere, så bør temperaturmetoden ikke stå alene uden brug af kondom, hvis du gerne vil sikre dig mod kønssygdomme
Ofte stillede spørgsmål om temperaturmetoden
Hvor sikker er temperaturmetoden som prævention?
Temperaturmetoden kan være op til 98 % sikker ved korrekt brug, men ved typisk brug ligger sikkerheden mellem 77-88 %. Det afhænger af, hvor præcist du måler og tolker din temperatur, og om du undgår samleje i den fertile periode.
Hvordan måler jeg min basale kropstemperatur korrekt?
Du skal måle din temperatur hver morgen, inden du står op, og altid bruge samme metode – enten i munden eller endetarmen. Brug et basaltermometer, der viser temperaturen med to decimaler for at få præcise resultater.
Kan jeg bruge temperaturmetoden, hvis jeg har uregelmæssig menstruation?
Temperaturmetoden er mest pålidelig ved regelmæssige cyklusser. Hvis din cyklus varierer meget, kan det være sværere at tolke temperaturkurven og forudsige, hvornår du er fertil.
Hvad er forskellen på temperaturmetoden og symptotermal metode?
Temperaturmetoden måler kun basal kropstemperatur, mens symptotermal metode kombinerer temperatur med andre tegn som livmoderhalsslim og livmoderhalsens placering. Symptotermal metode anses for at være mere præcis.
Hvilket termometer skal jeg bruge til temperaturmetoden?
Du skal bruge et basaltermometer, som måler med to decimaler. Almindelige febertermometre er ikke præcise nok. Du finder velegnede termometre til temperaturmetoden her (indsæt link).
Kilder: Lægerformidler, Sundhed.dk, Gravidtid.dk, Medicin.dk