PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er en hormonel forstyrrelse, som rammer op mod 10-15 % af alle kvinder i den fødedygtige alder. Alligevel går mange rundt uden at vide, at de har det. Symptomerne kan være forskellige fra person til person og spænder bredt – fra ufrivillig barnløshed og uregelmæssig menstruation til øget hårvækst og uren hud.

I denne artikel får du et overblik over de mest almindelige tegn på PCOS, og hvordan du kan tage de første skridt til at få mere viden om din cyklus og hormonbalance – naturligt og uden hormoner.

Hvad er de typiske symptomer på PCOS?

PCOS viser sig typisk ved mindst to af følgende symptomer:

• Uregelmæssig eller manglende menstruation.  Læs mere i vores guide PCOS og menstruationscyklus - Sådan påvirker PCOS din cyklus

• Øget mængde mandlige kønshormoner som kan give bumser, hårvækst i ansigtet, på mave eller lår og/eller tab af håret

• Flere små ægblærer (follikler) i æggestokkene, som ses ved ultralyd

• Problemer med ægløsning eller fertilitet. Læs mere i vores artikel om PCOS og ægløsning

Du kan også læse mere om, hvordan fertiliteten påvirkes ved PCOS her

• Træthed og lav energi

• Tendens til vægtøgning

• Uren hud og fedtet hårbund

Hvordan stilles PCOS diagnosen?

Diagnosen stiller din læge eller gynækolog ud fra symptomer, blodprøver og ofte en ultralydsscanning af æggestokkene. Man behøver ikke at opfylde alle kriterier for at have PCOS. Hvis du genkender dig selv i flere af ovenstående tegn. Særligt de første 4 symptomer, så kan det være en god idé at tale med din læge eller gynækolog.

Hvordan kan jeg selv få bedre indsigt i min cyklus?

Selvom PCOS giver uregelmæssig cyklus, kan du sagtens lære din krop bedre at kende. Hos Hormonfrit.dk finder du naturlige hjælpemidler og vejledninger til at spore ægløsning og hormonelle mønstre:

Termometer til BBT temperaturmetoden Mål din temperatur hver morgen og få indblik i, om og hvornår din ægløsning sker. Læs mere om metoden i vores guide Temperaturmetoden BBT ved PCOS

• Cykluscomputere Digital hjælp til at analysere mønstre i temperatur og hormoner. Cykluscomputeren vil efter noget tid kunne give et godt billede af din cyklus og vise, om du har haft ægløsning og hvor lang din cyklus er

• Ægløsningstests Når din ægløsningstest bliver positiv betyder det normalt, at ægløsning kommer inden for de næste 24-36 timer. Husk dog, at resultaterne kan være svære at tolke ved PCOS. 

Hvilke kosttilskud kan støtte cyklus og hormonbalance?

Der findes ikke et kosttilskud, der "kurerer" PCOS, men visse næringsstoffer kan ifølge forskning spille en rolle for hormonbalancen:

Inositol – ifølge flere studier anvendes myo-inositol og D-chiro-inositol ofte i forbindelse med PCOS og uregelmæssig cyklus. Læs mere om brug af inositol i forhold til PCOS her

Chrom – bidrager til en normal omsætning af makronæringsstoffer og vedligeholdelse af normale blodsukkerniveauer

Vitamin B6 – bidrager til at regulere hormonaktiviteten

Omega-3-fedtsyrer – bidrager til hjertets normale funktion

Læs mere om kosttilskud, der kan støtte PCOS i vores artikel her

Kilder: Sundhed.dk, Medicin.dk