Mange kvinder med PCOS oplever en uregelmæssig cyklus og har svært ved at vide, om og hvornår de har ægløsning. Det kan være frustrerende, ikke mindst hvis man ønsker at blive gravid eller blot følge sin cyklus naturligt uden hormoner.

Her får du en grundig forklaring på, hvordan ægløsningen fungerer ved PCOS, og hvilke metoder du kan bruge til at spore den.

Hvad sker der med ægløsningen ved PCOS?

PCOS (polycystisk ovariesyndrom) er en hormonel tilstand, som ofte medfører uregelmæssige eller manglende ægløsninger. Det skyldes blandt andet forhøjet niveau af mandlige kønshormoner (androgener) og ubalance i signalstoffer som LH og FSH, der styrer modningen af æg i æggestokkene. Hos mange kvinder med PCOS modnes æggene ikke som normalt, og der sker derfor ikke nogen regelmæssig ægløsning.

Læs mere om de mest udbredte tegn på PCOS 

Det betyder, at man ikke altid kan stole på sin menstruation som et tegn på, at der er sket en ægløsning, og at man heller ikke har en fast cykluslængde at gå ud fra.

Læs vores artikel: Sådan påvirker PCOS din cyklus

PCOS og ægløsningstest

Hos kvinder med en stabil cyklus virker almindelige ægløsningstests typisk fint. Men ved PCOS er billedet mere komplekst. Mange ægløsningstests måler LH (luteiniserende hormon), som normalt stiger 24-36 timer før ægløsning. Men kvinder med PCOS har ofte et forhøjet LH-niveau i forvejen, og det kan betyde, at testen viser falsk positive resultater – altså at den viser en LH-stigning, uden at der faktisk kommer en ægløsning.

Det betyder ikke, at ægløsningstests er ubrugelige ved PCOS – men de skal tolkes med forsigtighed, og det kan være en fordel at kombinere med andre metoder, f.eks. temperaturmetoden. Læs mere om temperaturmetoden, når man har PCOS

Du kan finde vores udvalg af ægløsningstests her

Metoder til at spore ægløsning ved PCOS

Hvis du har PCOS og gerne vil finde ud af, om du har ægløsning, findes der flere metoder, som kan bruges. Læs her om deres fordele og begrænsninger:

Temperaturmetoden (BBT) Ved at måle din basale kropstemperatur hver morgen, kan du spore det lille temperaturstigning, der sker efter ægløsning på grund af hormonet progesteron. Ved PCOS kan cyklussen være uregelmæssig, men temperaturmetoden giver stadig værdi, fordi du med tiden kan se, om ægløsning overhovedet finder sted

Find vores termometre, der er velegnede til temperaturmetoden ved at have to decimaler lige 

Cykluscomputer En cykluscomputer kombinerer typisk temperaturdata med algoritmer, der kan tolke dine mønstre og give en indikation af ægløsning. Find vores udvalg af cykluscomputere her

Ægløsningstest Som nævnt kan almindelige LH-tests give falske signaler ved PCOS. Hvis du vil bruge dem, anbefales det at kombinere med temperatur eller cyklusapp

Udflåd Dit udflåd (cervikalslim) ændrer sig omkring ægløsning og kan give fingerpeg om, hvor du er i cyklussen. Dit udflåd vil ofte gennemsigtigt og meget elastisk i dagene op til ægløsning. Udflåd bruges af mange til at se, hvor de er i deres menstruationscyklus – også ved PCOS. Læs mere i vores artiklen Udflåd og cyklus - sådan viser dit udflåd, hvor du er i din cyklus

På billedet herunder ser du, hvordan udflåd normalt ændrer sig i løbet af din menstruationscyklus

Har jeg ægløsning?

Hvis du har PCOS og oplever lange cyklusser, kan det være svært at vide, om du har haft ægløsning. Nogle tegn, der kan tyde på, at der er sket en ægløsning, er:

  • Temperaturstigning på 0,2-0,6 grad i mindst tre dage fra døgnet efter den positive ægløsningstest 

  • Ændring i udflåd

  • Positiv ægløsningstest (gerne i kombination med andet tegn som elastisk udflåd eller temperaturstigning

Men mange kvinder med PCOS har stadig ikke ægløsning hver cyklus. Derfor er det vigtigt at spore den aktivt, hvis du vil kende din cyklus bedre, øge chancen for at blive gravid eller vide hvornår du ikke er fertil.

Produkter til sporing af ægløsning ved PCOS

Hos Hormonfrit.dk finder du et udvalg af produkter, som kan hjælpe dig med at tracke ægløsning, selv ved uregelmæssig cyklus:

Find alle vores produkter til tracking af cyklus ved PCOS her