Flere og flere kvinder og par søger alternativer til hormonel prævention, og interessen for naturlig prævention er i hastig vækst. Naturlig prævention, også kendt som hormonfri prævention, omfatter forskellige metoder til at undgå graviditet uden brug af hormoner. Men hvor sikker er metoderne egentlig, og hvilke muligheder findes der? Det gør vi dig klogere på i artiklen her

Hvad er naturlig prævention?

Naturlig prævention dækker over metoder, der hjælper kvinder med at identificere deres fertile dage i menstruationscyklussen og undgå ubeskyttet samleje i denne periode. Nogle metoder kræver mere præcision end andre, og kombinationen af flere kan øge sikkerheden markant.

De mest anvendte metoder inden for naturlig prævention

1. Cyklus-computer

En cyklus-computer som Lady-Comp eller Daysy bruger temperaturmålinger og avancerede algoritmer til at beregne fertile og ikke-fertile dage. Disse computere kan være en effektiv hjælp til kvinder, der ønsker en digital løsning uden hormoner. Der går op til 3 måneder, før din cyklus-computer kender din cyklus, men herefter er sikkerheden over 99 %. Metoden går kort sagt ud på, at man skal bruge beskyttelse på de røde dage, som er dine fertile dage. I perioden med de grønne dage er du ikke fertil og kan derfor ikke blive gravid ved samleje.

Find vores cyklus computere her

2. Pessar og sæddræbende gel

Et pessar er en lille silikonekop, der indsættes i skeden og dækker livmoderhalsen, så sædceller ikke kan trænge ind. Bruges det sammen med sæddræbende gel, øges effektiviteten betydeligt. Pessaret sættes op inden samleje sammen med en sæddræbende gel. Herefter skal pessaret blive siddende i minimum 6 timer og helt op  til 24 timer, hvis du ønsker det. Pessaret kan ikke mærkes under eller efter samleje, og metoden er 97 % sikker. Pessaret vaskes efter brug og kan bruges i op til 2 år.

Læs mere om hvordan man bruger pessar

Find vores udvalg af pessar her og sæddræbende gel her

3. Kobberspiral og perlespiral

Kobberspiralen og perlespiralen er hormonfrie præventionsmetoder, der indsættes i livmoderen af en læge eller gynækolog. Kobberet påvirker sædcellerne og forhindrer befrugtning. Perlespiralen fungerer på samme måde, men med et andet design, som gør den lettere at fjerne. Nogle oplever lidt mindre kraftig blødning ved perlespiral sammenlignet med kobberspiral. Et kobberspiral kan sidde i 5-8 år. Sikkerheden er 98 %.

4. Kondomer

Kondomer er en af de mest kendte barrieremetoder, der både beskytter mod graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Kondomet sættes på mandens penis inden samleje og smides ud efter brug. De findes i mange varianter og er let tilgængelige. Fordelen er, at de beskytter både kvinden og manden mod seksuelt overførbare sygdomme udover at hindre graviditet. Sikkerheden er 97 %

Find vores udvalg af kondomer her 

Læs mere om hvordan man bruger kondom korrekt her

5. Temperaturmetoden

Temperaturmetoden indebærer daglig måling af kropstemperaturen om morgenen før aktivitet. Efter ægløsning stiger temperaturen med ca. 0,3-0,5 grader, hvilket kan hjælpe med at identificere de frugtbare dage. Metoden er ikke testet eller anerkendt i forhold til at blive brugt som hormonfri prævention. Der er derfor heller ikke en procentsats for hvor sikker den er.

Læs mere om basal temperaturmetoden

6. Udflåds-metoden 

Denne metode går ud på at overvåge konsistensen af livmoderhalsslimet. I dagene op til ægløsning bliver slimet mere tyndtflydende og elastisk, hvilket indikerer høj fertilitet. Ligesom med temperaturmetoden, så er den ikke testet eller anerkendt i forhold til at blive brugt som hormonfri prævention. Der er derfor heller ikke en procentsats for hvor sikker denne metode er.

Læs mere om, hvordan dit udflåd ændrer sig i løbet af cyklus her

7. Kalender-metoden

Kalender-metoden går ud på at registrere menstruationscyklussens længde over flere måneder for at forudsige ægløsningstidspunktet. Metoden kræver en helt regelmæssig cyklus og den fungerer bedst i kombination med andre metoder som cykluscomputer, kondom, pessar og eventuel ægløsningstest til at bekræfte din ægløsning. 

Læs mere om kalendermetoden her

Find vores udvalg af ægløsningstests her 

8: Sympto-Thermal metoden.

Sympto-thermal metoden kombinerer daglig måling af basal kropstemperatur (temperaturmetoden) og observation af kvindens udflåd for at identificere de fertile dage. Metoden kræver daglig registrering af temperatur og tjek af udflåd. Den bruges ofte af kvinder, der ønsker at følge deres cyklus nøje  og kende de fertile og ikke fertile dage.

Læs mere om sympto-thermal metoden

Fordele og ulemper ved hormonfri prævention

Fordele:

  • Ingen hormonelle bivirkninger

  • Helt naturlig cyklus

  • Bedre forståelse af kroppens cyklus og dit humør

  • Kan være billig eller gratis afhængigt af metoden

  • Egnet til dem, der ønsker en mere naturlig tilgang til prævention og gerne vil undgå brugen af kunstige hormoner

Ulemper:

  • Kræver daglig overvågning og registrering

  • Mindre sikker end hormonelle præventionsformer, hvis det ikke brugt korrekt

  • Metoderne kræver, at man skal bruge kondom eller pessar, hvis man skal have samleje på fertile dage. 

  • Metoden beskytter (ligesom hormonprævention) ikke mod seksuelt overførbare sygdomme. Det er kun kondom, der beskytter mod kønssygdomme. 

Find vores udvalg af hormonfri prævention her

Hvor sikker er naturlig prævention?

Effektiviteten varierer afhængigt af metoden og korrekt anvendelse. Symptotermal-metoden kan have en effektivitet på op til 98-99% ved korrekt brug, mens kalender-metoden alene er mindre sikker. Kombination af flere metoder og brug af fertilitetscomputere kan forbedre sikkerheden.

Hvem kan bruge naturlig prævention?

Naturlig prævention er bedst egnet til kvinder med en nogenlunde regelmæssig cyklus og en interesse i at overvåge deres fertilitet. Dette gælder dog ikke for kobberspiral og perlespiral.

 Hormonfri prævention kræver engagement og præcision i registreringen, hvilket gør den mindre egnet til personer med uregelmæssig cyklus eller dem, der ønsker en "glemsomheds-sikker" metode. Husk altid at bruge kondom, hvis du har skiftende partnere og ønsker at undgå seksuelt overførbare sygdomme