PMS – præmenstruelt syndrom – er noget, de fleste kvinder kender til i større eller mindre grad. Symptomerne opstår typisk i dagene op til menstruationen og kan være både fysiske og psykiske. For nogle fylder det kun lidt, mens det for andre kan have stor indflydelse på hverdagen.

Hvad betyder PMS?

PMS står for præmenstruelt syndrom og beskriver de gener, som kan opstå i perioden inden menstruationen. Det hænger sammen med hormonelle udsving i din cyklus – især variationer i østrogen og progesteron. Læs mere om hvornår man kan få PMS i artiklen: Hvornår har man PMS? Tidslinie i din cyklus

Hvis du vil lære mere om, hvordan cyklussen er bygget op, kan du læse vores artikel om de fire faser i menstruationscyklussen.

Fakta om PMS

PMS står for præmenstruelt syndrom.

Op til 3 ud af 4 kvinder oplever symptomer.

Symptomerne kan være både fysiske (fx hovedpine, oppustethed, ømme bryster) og psykiske (fx humørsvingninger, irritabilitet, uro).

I slutningen af lutealfasen (dag 21–28) falder både østrogen og progesteron brat. Det er netop dette fald, der kan udløse PMS-symptomer.

Hvor mange kvinder får PMS?

Det anslås, at op mod 3 ud af 4 kvinder oplever symptomer på PMS i en eller anden form. For nogle er det milde gener, mens andre oplever symptomer, der påvirker arbejde, relationer og livskvalitet.

Typiske PMS symptomer

PMS kan vise sig på mange måder, og symptomerne varierer fra kvinde til kvinde. De mest almindelige er:

  • Humørsvingninger og irritabilitet
  • Ømhed i bryster
  • Oppustethed og væskeophobning
  • Hovedpine
  • Træthed
  • Uro, angst eller nedtrykthed

Symptomerne kan være både fysiske og psykiske, og de opstår oftest 5–10 dage før menstruationen. Hvis symptomerne er meget voldsomme, kan der være tale om PMDD (præmenstruel dysforisk lidelse), som er en mere alvorlig form for PMS.

Læs mere i vores artikel PMS-symptomer: Fysiske og psykiske tegn du skal kende

Fysiske og psykiske symptomer

De fysiske symptomer omfatter især smerter, spændinger og gener i kroppen – fx ømme bryster, hovedpine, væskeophobning eller søvnproblemer.

De psykiske symptomer kan være lige så udfordrende: humørsvingninger, kort lunte, nedtrykthed, angst eller koncentrationsbesvær. Det er forskelligt, hvilke symptomer der fylder mest, og hvordan de opleves fra cyklus til cyklus. Læs mere om, hvordan din cyklus kan påvirke dit humør i vores artikel Lev efter din cyklus

Hvorfor får man PMS?

PMS skyldes primært hormonelle udsving i din cyklus. Når østrogen og progesteron ændrer sig og falder i perioden efter ægløsning, påvirker det også signalstoffer i hjernen – blandt andet serotonin, som spiller en rolle for dit humør.

Ændring i progesteron og østrogen i cyklus

Hvordan du oplever PMS, afhænger også af andre faktorer som stress, søvn, kost og generel livsstil. Nogle kvinder mærker næsten ingenting, mens andre oplever meget tydelige symptomer.

PMS og din cyklus

Det kan være en stor hjælp at kende din cyklus bedre og vide, hvornår PMS-symptomerne typisk opstår. Mange bruger apps eller cyklustracking til at holde øje med, hvornår i måneden kroppen er mest følsom. Find vores produkter til cyklus tracking her

Hvad kan hjælpe ved PMS?

Der findes ikke én behandling, der virker for alle, men mange oplever, at egenomsorg og små ændringer kan gøre en forskel:

  • Livsstil: Regelmæssig motion, tilstrækkelig søvn og stresshåndtering kan dæmpe symptomerne.
  • Varme: Mange kvinder bruger varme på maven eller lænden for at lindre spændinger. Se vores udvalg af naturlig lindring ved PMS.
  • Kosttilskud: Nogle vælger at supplere med magnesium, vitamin B6 eller omega-3, som er undersøgt i forbindelse med PMS. Se hele vores udvalg af kosttilskud til PMS.
  • Motion: Regelmæssig bevægelse kan hjælpe kroppen med at håndtere spændinger og uro i perioden op til menstruationen. Selv let træning som gåture eller yoga kan gøre en forskel i hverdagen.

PMS eller PMDD?

Hvis du oplever, at dine symptomer er meget stærke og især psykiske – som depression, svær angst eller følelsesmæssige udsving – kan det være PMDD (præmenstruel dysforisk lidelse). Det er en mere alvorlig diagnose, hvor det er vigtigt at tale med en læge.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis PMS-symptomer påvirker dit daglige liv i en grad, hvor det går ud over arbejde, parforhold eller din generelle trivsel, bør du tale med din læge. Der findes behandlingsmuligheder, og lægen kan hjælpe med at afklare, om der er tale om PMS, PMDD eller andre hormonelle ubalancer.

Kilder: Sundhed.dk, Netdoktor, National Health Service, American College of Obstetricians and Gynecologists, Office on Women’s Health (US Department of Health)