Tidlig graviditetstest – svar tidligt i cyklussen
Tidlige graviditetstests er ekstra sensitive og kan give et sikkert, tidligt svar – ofte flere dage før forventet menstruation. De mest følsomme tests kan bruges op til 6 dage før din udeblevne menstruation, mens nøjagtigheden er over 99 % fra dagen for forventet menstruation, når testen anvendes korrekt.
Strimmel eller stav - hvad passer til dig?
Graviditetstest strimmel
Prisvenlig og velegnet til løbende test. Du dypper strimlen i en ren urinprøve og får tydelig aflæsning på få minutter.
Graviditetstest stav
Hygiejnisk og nem at bruge. God, hvis du vil teste hurtigt uden kop/bæger men ved bare at holde testen ind i urinstrålen
Hvornår skal du teste for det mest præcise svar med tidlig graviditetstest?
Ved tidlig test anbefales morgenurin, fordi den er mest koncentreret. Tester du meget tidligt og får et negativt svar, så vent 48 timer og test igen – hCG stiger typisk fra dag til dag i den tidlige graviditet. Den højeste sikkerhed opnås fra dagen for forventet menstruation.
Sådan virker en tidlig graviditetstest
Hjemmetests måler hormonet hCG i urinen. Tidlige tests har ofte højere sensitivitet (ned til 10 mIU/ml) end standardtests (typisk 25 mIU/ml), hvilket gør, at de kan fange graviditet tidligere i cyklussen. Husk, at meget tidlig testning kan give et negativt svar, selv om du er gravid – derfor anbefales gentest efter 1–2 dage.
Gode råd før du køber tidlig graviditetstest
Vælg en test med høj sensitivitet, hvis du vil kunne teste tidligt. Sensitivitet angives i mIU/ml: jo lavere tal (fx 10 mIU/ml), desto tidligere kan testen opfange hCG. Tjek, at testen er CE-mærket, og at udløbsdatoen passer. Overvej også format: strimmel er prisvenlig til løbende test, mens stav og digital er nemme at bruge direkte i urinstrålen og giver tydelig aflæsning. Kig på antal i pakken, hvis du forventer at teste over flere dage.
Sådan får du et klart svar med en tidlig graviditetstest
Test helst om morgenen, fordi urinen er mest koncentreret. Undgå at drikke meget 1–2 timer før. Aflæs resultatet inden for 3–5 minutter – to streger betyder positiv, én streg negativ. Får du et tidligt negativt svar, men din menstruation udebliver, så vent 48 timer og test igen, da hCG kan stige langsomt i starten. Har du brugt medicin med hCG, kan det påvirke resultatet; er du i tvivl, så tal med din læge.